Made in Denmark European Tour 2018

30. august til 2. september

Made in Denmark er mere end en golfturnering – MiD er en folkefest for alle! Efter 4 succesfulde år i Himmerland, med op mod 100.000 tilskuere om året, flytter den eneste Danske European Tour event til den anerkendte golfbane i Silkeborg. Silkeborg Ry Golfklub bliver således den blot tredje værtsklub i Danmark for Europas fornemmeste golfturnering, og Silkeborg by vil sammen med Aarhus-regionen danne ramme om den største Danske sportsevent i 2018. Turneringen afholdes således på hjemmebanen for den danske Ryder Cup kaptajn, Thomas Bjørn, som umiddelbart efter turneringen skal udtage sit hold til den prestigefyldte Ryder Cup i Paris. Glæd dig således til at opleve Europas absolut dygtigste professionelle golfspillere samt en byfest med de ca. 100.000 tilskuere i løbet af ugen.

Comments are closed